At drømme… Noget af et jeg klassificere som noget af det vigtigste i livet. Forstår man at drømme, forstår man at leve. For hverdagens barske realiteter, som ofte kan være svære at overkomme, kan altid blive nemmere hvis man har noget at gå efter. Jeg mener ikke drømme man har om natten i drømmeland, men drømme som kan være et mål for livet, men som hele tiden kan moduleres, om formes så det passer til den periode i sit liv man er i. Jo drømme kan være urealistiske… Og hvad så?

Musikken har nok altid været en del af mit liv. Min moster og onkel er begge musiske, især min onkel… Han spiller både trommer, klaver og marimba. Og så synger han vist også. Han er så sej. Da jeg var fire prøvede han også at lære mig at spille trommer, men det gik ikke så godt, for en meget stædig person som jeg var den gang, gør da tingene på sin måde, ikke?  Well trommer var ikke just det jeg havde sat mine tanker på den gang. Den gang var jeg en lille sangfugl. Hehe. Ikke fordi det var noget der lød godt. Jeg er jo fra 90’, så backstreet boys og Spice girls var de helt hotte bands for mig, og mon ikke jeg sang med på spice girls’ ”wanna be my lover”. Det lød ikke godt og det var det rene volapyk, men underholdende det var det sikkert!

Jeg bliver ældre og rammer alderen 10 år og jeg starter til musik i musikskolen. Ikke blot hvilken som helst musik. Jeg startede til BLOKFLØJTE?! De sagde jeg var god, men man kan altså aldrig nogensinde få det fløjte instrument til at lyde godt! Jeg spiller fløjte sæsonen ud og starter i 4 klasse.

Nu er min interesse vokset for det at spille trommer, og mor melder mig til trommer i musikskolen. Jeg bliver ikke optaget med det samme, da der er venteliste. Jeg modtager dog et brev i efteråret hvor i der står at jeg skal starte til trommer i januar. Endelig!!!

Januar 2004, jeg starter til trommer, i et lille musiklokale på møllevangsskolen i Rønnede. Jeg havde en super sød lærer der virkelig lærte mig meget. Desværre stoppede han efter det første halve år jeg havde ham.
Selvfølgelig fortsætter jeg da med at spille trommer næste sæson også og jeg møder min trommelærer Nikolaj Bundvig, som i nok vil blive nævnt et par gange. Nikolaj er og bliver en af det sejeste lærer jeg har haft. Han kastede mig ud i rytmer af alle slags! Efter et halvt årstid spurgte han mig om jeg var interesseret i at spille i et af musikskolens bands. Selvfølgelig var jeg da det og jeg startede umiddelbart efter i et band der dengang ikke havde noget navn.

Bandet bestod af to pianister, Stina og Amanda(tror jeg) og to guitarister, Kris og Andreas.
Vi spillede alt muligt sært og niveauet var ikke særlig højt. Vi spiller sammen i et års tid, hvor vi har udskiftning af pianist og vi får en sanger ind, Maria.  Det var meget stille og roligt.

I starten af 2006 får vi en ny trommeslager ind. ÅH NEJ!! Så var vi jo to trommeslagere!? Nå ja, det er jo musikskole så sådan er det.  Denne nye trommeslager viser sig af at være Rasmus, en lille fyr som er mega god til trommer, som altid har gået til trommer, lektionen lige før mig. Vi bliver rigtig gode venner, selv om han har stjålet lidt af min rolle.

OBS* På dette tidspunkt bruger jeg ingen makeup og render rundt i lidt kedeligt tøj, der ikke rigtig udtrykker noget.

Siden jeg var 11 år har jeg haft en fantastisk veninde, Vulle. Vi havde skrevet vildt meget sammen via alle mulige hjemmesider. Rigtig hyggeligt. I dag er vi stadig rigtig gode veninder. Nå, men pointen med det her er… Vi bliver enige om at lave en hjemmeside sammen www.Blueberry.ridesiden.dk – den er desværre nedlagt nu pga. tidsmangel.  Anyway. Vi laver en side der handler om en virtuel by, hvor man kan blive berømt og sådan. Rigtig muntert! Her får vi kontakt til rigtig mange glade medlemmer der ivrigt bruger vores side. Via vores hjemmeside bliver jeg introduceret til noget der senere blev en ny drejning i mit liv. Emo-kulturen. Som det blev kaldt. Der var en pige som var den her lidt alternative en, som viste mig noget af det musik hun synes var fedt – My Chemical Romance. Da jeg hørte det syntes jeg straks at det var mega fedt! Jeg begyndte ivrigt at dyrke det her nye noget. og det endte med at jeg i oktober, 2007 begyndte at bruge sort makeup og farve håret sort. Jeg kan godt love dig for at hele min klasse var i chok og de hadede mig for det. Det forstod de ikke, så de bagtalte mig… men jeg lod som ingenting.. Jeg havde jo selvvalgt at være anderledes og det måtte de leve med, selvom de ikke kunne lide det! Ha!